Carivo skal kun gemme personoplysninger, så længe der er et konkret og lovligt behov.
Opdateret 28. september 2026
1. Grundprincip
Hver datatype skal have et dokumenteret formål, en ansvarlig og en slettefrist. Når formålet ophører, skal oplysningerne slettes eller anonymiseres, medmindre lovgivning, en konkret tvist eller et andet dokumenteret behov kræver fortsat opbevaring.
OplysningerFrist og statusBegrundelse
Aktiv konto og profilMens kontoen er aktivLevering af platformen og brugerens egne valg.
Inaktiv kontoGodkendt frist: 24 måneders inaktivitetSidste vellykkede login registreres fremover. Ældre konti uden et kendt logintidspunkt må ikke slettes alene ud fra oprettelsesdatoen. Varsling og automatisk sletning er endnu ikke sat i drift.
Lukket kontoGodkendt frist: senest 30 dage i aktive systemerKan forlænges ved lovkrav, tvist, misbrugssag eller sikkerhedshændelse. Automatisk sletning er endnu ikke sat i drift.
SikkerhedskopierForeslået: højst 90 dageData må ikke genetableres til almindelig brug og overskrives efter fast rotation.
Afsluttede ansøgninger og rekrutteringsbeskederGodkendt frist: 6 måneder efter forløbets afslutningDokumentation og mulighed for at håndtere spørgsmål til forløbet. Automatisk sletning er endnu ikke sat i drift.
Talentpulje eller gemt kandidat til fremtidige jobForeslået: højst 12 måneder ad gangenKræver et gyldigt grundlag og bør fornyes med kandidatens aktive accept.
Support, feedback og almindelige henvendelserForeslået: 12 måneder efter afslutningOpfølgning, kvalitet og dokumentation.
Anmeldelser og moderationssagerForeslået: 24 måneder efter afslutningMisbrugsforebyggelse, klager og dokumentation; kortere når sagen ikke længere er nødvendig.
Sikkerheds- og adgangslogsForeslået: 12 månederSikkerhed, fejlsøgning og misbrugsforebyggelse.
Fakturaer og regnskabsmateriale5 år fra udgangen af det relevante regnskabsårOpbevaring efter bogføringsreglerne.
2. Sletning på brugerens anmodning
Brugeren kan anmode om sletning via Privatliv og mine data eller ved at kontakte Carivo. Identiteten skal kontrolleres. Carivo skal oplyse, hvad der slettes, hvad der eventuelt bevares, hvorfor og hvor længe.
3. Virksomheders egne kopier
Når en virksomhed har modtaget en ansøgning eller kandidatoplysninger, kan virksomheden være selvstændig dataansvarlig for sine egne kopier. Carivo skal gøre virksomheden opmærksom på, at den skal have egne slettefrister og ikke må gemme kandidatoplysninger længere end nødvendigt.
4. Kontrol og dokumentation
Carivo bør gennemføre planlagte slettekørsler, kontrollere resultatet og føre en begrænset log over, at sletningen er udført. Loggen må ikke genopbygge de slettede oplysninger. Backups, testdata, eksportfiler og administratorværktøjer skal omfattes af proceduren.